Skærmbillede 2014-05-18 kl. 22.33.13

Skærmbillede 2014-05-19 kl. 11.45.44Classbuilding med læringskort og grejbank til understøttende undervisning med bevægelse er opstået ud fra et behov for, at strukturere arbejdet med  bevægelse i skolen, så det bliver let og tilgængeligt for personalet.

Forskellige former for aktiv læring har længe været en del af hverdagen i mange danske skoler og folkeskolereformen opstiller nu et konkret krav om 45 minutters daglig bevægelse. Langt fra alle lærere har det let med bevægelsen og nye faggrupper med mindre erfaring i at undervise rykker ind på skolerne. I mange kommuner er det netop pædagoger der får en særlig rolle i forhold til den understøttende undervisning og bevægelse. Der er et tydeligt behov for støtte i forbindelse med forberedelsen og organiseringen af bevægelse. Særligt hvis bevægelsen skal være didaktisk gennemtænkt, have et tydeligt formål og når den efterfølgende evaluering skal sikres.

Classbuilding er ikke hele løsningen men et skridt på vejen. Bevægelse i skolen kan bruges i mange sammenhænge, fx til tilegnelse af faglig viden eller til at imødekomme et ønske om øget sundhed blandt børn og unge. Med Classbuilding er formålet trivsel i en bred forstand. Oplevelsen med legene er at de skaber et inkluderende og varieret miljø, hvor eleverne får en øget motivation i forhold til skolen, og hvor den generelle trivsel forbedres, da elevernes relationer til hinanden bliver styrket, gennem opbyggelse af tillid og indbyrdes afhængighed.

Classbuilding med lege og bevægelse er gennemarbejdet over flere år i Dragør Friluftsskole og på Dragør Skole af lærer og ejer af UdNu Kasper Stoholm. Der har været afholdt kurser for både pædagoger og lærere på flere skoler.

Med Classbuilding er kassetænkning og struktur bærende elementer i at gøre det lettere for underviserne. Hvis bevægelse er let, skaber glæde og giver mening vil det blive en naturlig del af skolen. Den enkelte lærer eller pædagog skal ikke selv opfinde alle sine lege og aktiviteter. Det giver en alt for omfattende forberedelse der fører til at bevægelsen springes over og sjældent bliver en del af undervisningen. Skolen skal have en systematiseret materialebase med kvalitetsaktiviteter, hvor formålet altid er tydeligt. Når en lærer eller pædagog skal bruge et element af bevægelse i undervisningen, går hun i materialebasen og finder en leg i Classbuilding mappen, som indeholder en lamineret vejledning til hver af de over 40 lege. På vejledningen kan hun hurtigt se hvordan legen skal udføres, hvad dens formål er og hvordan hun efterfølgende kan evaluere med eleverne. Hun kan også se hvilke materialer hun skal have med fra grejbanken. Hun fylder en kasse med den laminerede vejledning, nogle tennisbolde, 10 meter snor og en opvaskebalje og går over til 5b hvor hun modtages som en helt.

Aktiviteterne i Classbuilding foregår i et mønster som er bygget op omkring varierede lege hvor eleverne bevæger sig. Aktiviteterne er delt op i:

  • Gruppedeling. Her deles klassen i grupper. Det kunne være med gruppedelingen Deling med rollekort.
  • StartLege. De nye grupper teambuildes. Alle inddrages, tillid og gruppefølelse opbygges. StartLegen Overlevelsesballon er en af mange muligheder.
  • SuperLege. Her er konkurrence imellem holdene en motivationsfaktor når grupperne skal trække på alle deres kompetencer for at vinde. Vælg fx Klodserne eller Empire State Building. 
  • PauseLege. Her er den hurtige lille pause med bevægelse uden særlige rekvisitter.
  • Evaluering. Startlege, Superlege og PauseLege kan evalueres med disse kreative og stærke øvelser. Brug fx Frem eller tilbage eller Journalisten.

Efter et par uger laves nye grupper som kan kaste sig ud i nye lege.

Kontakt UdNu og Kasper Stoholm, hvis Classbuilding kunne være noget for din skole.

DSC_0896

Grejbank til Classbuilding i Dragør Skoles skolegård.